Fugt, skimmel og affugtning — hvad varmepumpen løser, og hvad den ikke gør

"Varmepumpen holder huset tørt" er noget, der siges ofte, og det er halvt rigtigt. Den halvdel, der er rigtig, er værd at forstå — og den halvdel, der ikke er, kan koste et gulv.

Den vigtige skelnen: relativ og absolut fugtighed

Absolut fugtighed er hvor mange gram vand, der er i luften. Relativ fugtighed er hvor stor en andel af den mængde, luften kan holde ved den temperatur, den har.

Varm luft kan holde mere vand end kold luft. Derfor: hæver du temperaturen uden at tilføre eller fjerne vand, falder den relative fugtighed — mens den absolutte er uændret.

Det er præcis, hvad en luft-til-luft-varmepumpe gør i varmedrift. Den varmer den luft, der er i huset. Den relative fugtighed falder, og det er en reel og nyttig virkning, fordi det er den relative fugtighed, der afgør, om der kondenserer vand på kolde flader, og om skimmel kan vokse.

Men den fjerner ikke et gram vand fra huset.

Hvad det betyder i praksis

Tre konsekvenser, og den tredje er den, der går galt:

1. Varme hjælper. Et hus, der holdes på 8-10 grader, har lavere relativ fugtighed end det samme hus ved 3 grader, og markant lavere risiko for kondens på indersiden af ydervægge og vinduer.
2. En varmepumpe er ikke en affugter. En affugter kondenserer vand ud af luften og samler det i en beholder eller et afløb. Det gør varmepumpen ikke i varmedrift. Vil du fjerne vand, skal du have en affugter — eller luft det ud.
3. Varme uden ventilation er ikke nok. Det er den fejl, der koster. Bolius formulerer problemet som huse, der hverken varmes op eller ventileres kraftigt nok¹ — og de to ting skal begge være på plads. Fugten skal have et sted at gå hen, og i et lukket hus har den det ikke.

Hvor kommer vandet fra i et tomt hus? Fra jorden under huset, fra utætheder, fra regn drevet ind i konstruktionen, og fra den luft, der alligevel skiftes ud. Det er ikke meget pr. dag. Over et vinterhalvår er det nok.

Derfor må du ikke lukke ventilerne

Det er forståeligt at tænke, at når man nu betaler for varmen, skal den ikke ryge ud gennem ventilerne. Regnestykket ser bare anderledes ud, end det føles:

• Den varme, der forsvinder gennem en åben ventil, er en beskeden del af husets samlede varmetab. Den er inde i det varmetab, beregneren regner på.
• Den fugt, der ikke forsvinder, når ventilen er lukket, er ikke beskeden. Den samler sig.

Prisen for at spare ventilationsvarmen er derfor ikke nogle hundrede kroner sparet — den er risikoen for en skade, der koster mange gange husets årlige varmeregning. Hvad varmen faktisk koster ved forskellige setpunkter, står i prisen på at holde huset frostfrit ved 8, 10 og 12 grader.

Hvad vi ikke kan svare på her

To ting, som det ville være nemt at skrive og svært at stå ved:

• Hvilket setpunkt der er "nok" mod fugt i dit hus. Det afhænger af konstruktion, terræn, ventilation og hvor huset ligger. Der findes ikke ét tal, og vi har ikke et grundlag for at give et.
• Om en affugter, en varmepumpe eller begge er rigtigt for dig. Det kræver en vurdering af huset. Vores model regner på varme og økonomi, ikke på fugtteknik.

Vi skriver det hellere end at give et tal, der ser præcist ud. Er der tegn på fugt — lugt, misfarvning, kondens på ruderne indefra — er det en bygningssagkyndig og ikke en hjemmeside, der skal se på det.

Hvad du kan tage med

Varmepumpen er et godt værktøj mod fugt, men den er ikke et fugtværktøj. Den sænker den relative fugtighed, fordi den hæver temperaturen. Den fjerner ikke vand, og den erstatter ikke udluftning.

Skal du vælge setpunkt, er det en afvejning af pris, frostrisiko og fugt — og prisen er den eneste af de tre, vi kan regne præcist på:

• Hvad graderne koster: prisen på at holde huset frostfrit.
• Om anlægget overhovedet kan sættes så lavt: hvilke varmepumper der har en ægte 8-graders-funktion.
• Hvad der sker, hvis strømmen går, og varmen dermed stopper: strømafbrydelse om vinteren.