Sådan fungerer en varmepumpe i et sommerhus — luft-til-luft forklaret

Forklaringen, du finder de fleste steder, er, at en varmepumpe "henter varme i luften". Det er rigtigt, men det svarer ikke på det, en sommerhusejer faktisk spekulerer på: hvad gør den i januar, når huset står tomt, det fryser udenfor, og ingen kan se, om den kører?

Mekanismen er ikke svær, og den forklarer både, hvorfor anlægget sparer strøm, og hvorfor det kan svigte netop dér.

Hvordan fungerer en varmepumpe i et sommerhus?

En varmepumpe laver ikke varme — den flytter den. Energistyrelsen formulerer det kort: "Varmepumper virker kort sagt ved at flytte varmeenergi fra udeluften eller jorden til dit varmesystem, så du kan få varme i huset"¹.

En luft-til-luft-varmepumpe har to dele. Udedelen suger udeluft ind over en kold flade, hvor et kølemiddel optager varmen. Kølemidlet pumpes gennem et rør ind i huset — "Håndværkeren monterer varmepumpens indedel, og forbinder med udedelen ved hjælp af et rør gennem væggen"² — og indedelen afgiver varmen til rummet med en blæser. En kompressor driver kredsløbet og bruger det meste af strømmen.

Det kan lyde forkert, at der er varme at hente i luft, der er under nul. Men kold luft er ikke uden energi, kun mindre varm: "Varmepumper virker selv i kolde vinterperioder, fordi der altid findes energi i jorden og luften"³.

Fordi den flytter varme frem for at lave den, får du mere varme ud, end du betaler strøm for. Energistyrelsen sætter tal på: "Varmepumpen giver 4-6 gange mere varme for pengene end traditionel elvarme"⁴. En elovn omsætter én kWh strøm til én kWh varme; varmepumpen bruger sin kWh på at flytte flere.

Hvorfor yder den mindre, når det er koldt?

Jo koldere udeluften er, jo mindre varme er der at hente, og for de fleste anlæg falder ydelsen, når det fryser — netop når huset har brug for mest varme. Ikke alle opfører sig ens, og det er derfor, tallet på mærkeskiltet er et målepunkt i mildt vejr og ikke et svar på, hvad anlægget kan levere den koldeste nat.

Anlægget skal derfor vælges efter det, huset taber, når det er koldest. For referencehuset, 80 m² fra 1980, er det 6,9 kW ved −12 grader. Hvordan du læser en ydelsestabel, og hvorfor en "5 kW"-enhed ikke er 5 kW i frost, står i hvor stor varmepumpe sommerhuset skal have.

Hvordan fordeler varmen sig i huset?

Varmepumpen varmer rummet, indedelen sidder i — og resten af huset kun i det omfang, varmen kan komme derhen. Energistyrelsen beskriver det sådan: varmen afgives i rummet, "men varmen vil også brede sig til andre rum. Mest hvis der er direkte forbindelse eller åben dør. Mindst hvis der er isolerede skillevægge og døre, som holdes lukket"⁵.

Det taler for at sætte indedelen i det største rum med flest åbne forbindelser, og for at lade dørene stå åbne, når huset står tomt om vinteren. Ligger der værelser for enden af en lang gang, vil elovnene dér stadig skulle holde dem frostfri.

Varmepumpen varmer kun luft. "Denne type varmepumpe kan ikke opvarme dit brugsvand"⁶, så vandvarmeren bliver, hvor den er.

Hvad gør varmepumpen, når sommerhuset står tomt?

Om vinteren er frostsikring ofte varmepumpens vigtigste arbejde i et sommerhus. Den kører hele vinteren og holder den temperatur, du har bedt den om — og det kræver, at du kan bede om en lav nok. Energistyrelsen skriver, at "hvis varmepumpen skal bruges til at holde f.eks. et sommerhus frostfrit, er det vigtigt, at den kan indstilles til en fast temperatur på 8-12 °C"⁷. En del enheder kan ikke sættes under 16 grader; se hvilke varmepumper der har en ægte 8-graders-funktion.

Det er også dér, besparelsen ligger. Frostsikret ved 10 grader bruger referencehuset 2.342 kWh mindre om året med varmepumpe end med elovne. Hvad de forskellige setpunkter koster i kroner, står i prisen på at holde huset frostfrit ved 8, 10 og 12 grader.

To ting kan stoppe den, uden at du opdager det:

• Strømmen. Uden strøm ingen varmepumpe — og ingen elovne. Hvorfor den lukkede hovedhane er det vigtigste, står i hvad der sker ved strømafbrydelse om vinteren.
• Kondensvand og is. Udedelen afgiver vand, og om vinteren kan det fryse, hvis det ikke ledes væk. Hvad du skal aftale med installatøren, står i den komplette guide til varmepumpe i sommerhus.

Begge dele er grunde til, at fjernstyring med en temperaturvisning er mere end bekvemmelighed i et tomt hus — se fjernstyring og WiFi på varmepumpen.

Fordele og ulemper i et sommerhus

Fordele:

• Ingen ombygning. Huset behøver ikke radiatorer eller gulvvarme med vand, så den kan sættes op i et hus, der i dag varmes med elovne. Hvad luft-til-vand og jordvarme kræver i stedet, står i luft-til-luft, luft-til-vand eller jordvarme i sommerhuset.
• Billigere frostsikring. Det er dér, besparelsen i et sommerhus ligger — se afsnittet ovenfor.
• Styring på afstand. Med WiFi — indbygget eller via adapter — kan du både holde øje med huset og skrue op, før du kommer.

Ulemper:

• Ét rum ad gangen. Varmen fordeler sig kun så godt, som husets indretning tillader.
• Intet varmt vand. Brugsvandet varmes stadig på den gamle måde.
• Besparelsen afhænger af brugen. Står huset lukket ned om vinteren, er der næsten intet varmeforbrug at spare på. Hvor meget brugen betyder, står i tilbagebetalingstid som funktion af brugsuger.
• En udedel, der kan høres. Sommerhusområder har skarpere vejledende støjgrænser end boligkvarterer — se støjgrænser i sommerhusområder.

Fjerner varmepumpen fugt?

I varmedrift fjerner den ikke vand fra huset. Den varmer luften op, og varm luft kan rumme mere fugt, så den relative luftfugtighed falder. Men vandet er der stadig. Forskellen, og hvorfor du ikke må lukke ventilerne, står i fugt, skimmel og affugtning.

Fra mekanisme til model

Når du ved, hvad anlægget skal kunne, er spørgsmålet, hvilke modeller der kan det. Sommerhuslisten viser laveste setpunkt, ydelse og fjernstyring for hver model, med kilde på hvert felt og "ikke oplyst", hvor vi ikke har verificeret det. Hele forløbet fra beslutning til første vinter står i den komplette guide til varmepumpe i sommerhus.