Varmepumpeberegner til sommerhus

Hvad beregneren spørger om — og hvorfor netop det

En varmepumpeberegner til en helårsbolig spørger om areal og byggeår og antager så, at huset holdes på 21 grader året rundt. For et sommerhus er den antagelse forkert på den dyre måde: huset står tomt det meste af året, og det, der koster penge, er ikke komforten — det er frostsikringen, der løber i hver eneste time, hvor ingen er der. Derfor spørger beregneren om fire ting frem for to.

Areal og byggeår giver varmetabet

Varmetabet er husets vigtigste tal, og det er det, alt andet regnes oven på. Et uisoleret bjælkehus fra 1965 og et lavenergihus af samme størrelse ligger ikke i nærheden af hinanden — hverken i årsforbrug eller i, hvor stor en varmepumpe der skal til den koldeste nat. At mærkeydelsen ikke svarer på det sidste, er et emne for sig: hvorfor "5 kW" ikke er 5 kW ved frost .

Postnummeret giver gradtimerne

Et hus på Vestkysten og et i Sønderjylland har ikke den samme vinter. Beregneren henter gradtimer for dit postnummer frem for at bruge et landsgennemsnit, fordi forskellen slår igennem på både forbrug og tilbagebetalingstid. Ligger huset kystnært, er der desuden et spørgsmål om saltluft og korrosion, som tallet ikke dækker — hvad kystnær placering betyder for anlægget .

Brugsugerne afgør, om det overhovedet betaler sig

Det er den variabel, ingen anden dansk beregner spørger om, og den flytter resultatet mere end alle de andre tilsammen. Det samme hus med den samme varmepumpe kan give et klart ja og et klart nej, alt efter om det bruges seks uger om sommeren eller lejes ud hele vinteren. Kurven bag det står i tilbagebetalingstid som funktion af brugsuger .

Frostsikringen er husets største enkeltpost

Vælger du at holde huset frostfrit, spørger beregneren ved hvilken temperatur. To grader lyder som en detalje og er det ikke: varmetabet følger forskellen mellem inde og ude, så et setpunkt på 12 grader koster halvanden gang så meget varmetab som et på 8, i hver time hele vinteren. Hvad de grader koster i kroner står i prisen på at holde huset frostfrit ved 8, 10 og 12 grader , og hvad de koster i kWh i årsforbruget med og uden varmepumpe .

Hvad beregneren ikke kan afgøre for dig

Tallet er en økonomisk beregning, og der er tre ting, den ikke kan veje. Den ved ikke, hvad dine forsikringsvilkår forudsætter af "tilstrækkelig opvarmning" — vælger du setpunkt efter prisen alene, kan du vælge dig ud af din egen dækning. Den ved ikke, om din varmepumpe faktisk kan sættes så lavt, som beregningen forudsætter; en del enheder stopper ved 16 grader. Og den kan ikke sige, hvor meget en tør, frostfri vinter er værd for dig, hvis huset betyder mere end regnestykket.

Hvad hvis svaret er nej?

Det sker, og det er ikke en fejl i beregningen. Lukker du huset helt ned om vinteren, er der næsten intet forbrug at spare på, og en varmepumpe til flere titusinde kroner tjener sig ikke hjem på tolv sommeruger. Får du det svar, siger beregneren det som det første. Du får ingen tilbudsformular og bliver ikke bedt om din e-mail — vi tjener penge, når svaret er ja, og det er netop derfor, nej'et skal være ægte.

Men et nej på dit nuværende brugsmønster er ikke et nej for altid. Beregneren viser samtidig, hvad tallet ville være ved tre andre mønstre: frostsikring hele vinteren, brug fra påske til efterårsferie, og vinterudlejning eller helårsbrug. Det er den samme model og det samme hus — kun ugerne er ændret — og spændet mellem yderpunkterne er stort nok til at vende et nej til et ja. Overvejer du alligevel at leje ud om vinteren, er hvad flere uger gør ved regnestykket det sted, det er regnet igennem.

Og er svaret stadig nej, er det værd at vide, hvad du så faktisk stod med. De fleste frostsikrer ikke for at spare på elregningen, men for at undgå sprungne rør og fugtskader — en risiko på hundredtusinder mod en besparelse på tusinder. Det problem løses billigere end med en varmepumpe: hvad forsikringens dækning forudsætter og hvad varmepumpen ikke løser ved fugt er de to, der er værd at læse først.

Hele modellen, satserne og kilderne bag tallene står på Sådan regner vi .