Hvad koster det at holde sommerhuset frostfrit ved 8, 10 og 12 grader?

Rådet, man møder overalt, er at holde sommerhuset på 10-12 grader om vinteren. Bolius formulerer det præcist og ærligt: "Det kan komme til at koste lidt at have varmen på omkring de 10-12 grader"¹ — og begrundelsen er god, for en frostsprængning koster meget mere end varmen.

Spørgsmålet, ingen besvarer med et tal, er hvad "lidt" er. Det viser sig at være et betydeligt beløb, og forskellen mellem den nedre og den øvre ende af det anbefalede interval er stor nok til at være en beslutning i sig selv.

Tallene

Hvad tabellen siger

Tre ting, og den tredje er den, der overrasker.

Frostsikring er husets største varmeforbrug, når huset kun bruges om sommeren. Ved 10 grader går 3.991 kWh til at holde et tomt hus frostfrit. Det er mere, end de fleste bruger på selve ferierne — og det forbruges i de måneder, hvor ingen er der.

Graderne er ikke gratis, og de er ikke lineære. Fra 8 til 12 grader stiger varmebehovet fra 2.410 kWh til 5.874 kWh. Med elovne betyder det 8.397 kr./år mere om året. Det er ikke "lidt".

En varmepumpe ændrer prisen på graderne, ikke behovet for dem. Ved alle tre setpunkter er regningen lavere med en varmepumpe end med elovne, og forskellen mellem 8 og 12 grader falder fra 8.397 kr./år til 4.078 kr./år. Med andre ord: en varmepumpe gør det billigere at være forsigtig.

Hvorfor to grader koster så meget

Varmetabet er nogenlunde proportionalt med forskellen mellem inde og ude. Er det 2 grader udenfor, er forskellen ved et setpunkt på 8 grader seks grader — og ved 12 grader er den ti. Det er halvanden gang så meget varmetab for de samme to grader på termostaten.

Oven i det kommer, at frostsikring løber i alle vinterens timer, ikke kun når nogen er der. Et varmebehov, der virker lille pr. time, bliver stort, når det ganges med et helt vinterhalvår.

Tallene i tabellen er regnet med 2028-satser, og det er med vilje: den almindelige elafgift vender tilbage til sit normale niveau den 1. januar 2028, og frostsikring bliver dermed dyrere, end den er i dag. Hvad det betyder — og hvorfor en elvarmeregistrering netop dér kan blive værd at søge — står i gennemgangen af elvarmeafgiften og 2028.

Så hvilken temperatur skal man vælge

Det ærlige svar er, at det ikke er en ren økonomisk beslutning, og at siden her ikke kan træffe den for dig. Tre forhold trækker i hver sin retning:

• Risikoen. Jo lavere setpunkt, jo mindre margin, hvis varmen svigter under en frostperiode. Et hus på 8 grader har færre timers buffer end et på 12, før rørene nærmer sig nul.
• Dine forsikringsvilkår. Betingelserne siger typisk, at huset skal være "tilstrækkeligt opvarmet" — uden at sige hvor mange grader det er. Vælger du setpunkt efter prisen alene, kan du vælge dig ud af din egen dækning. Se forsikring og frostskader.
• Fugt. Varme er ikke det eneste, der holder et hus tørt, men et koldt hus har lettere ved at kondensere. Det er et selvstændigt emne, og det er ikke afgjort af tabellen ovenfor.

Det, tabellen kan afgøre, er, om de to grader er værd at diskutere. Med 8.397 kr./år om året i forskel er de det.

Og et praktisk forbehold: din varmepumpe kan måske ikke sættes så lavt. En del luft-til-luft-enheder har et laveste setpunkt på 16 grader, uanset hvad deres "frostfunktion" hedder — se hvilke varmepumper der har en ægte 8-graders-funktion.

Hvad der flytter tallene mest

Tabellen gælder et hus på 80 m² fra 1980. Dit hus er et andet, og tre variabler flytter resultatet mere end setpunktet gør:

1. Husets varmetab — areal og byggeår. Et dårligt isoleret hus fra 1965 koster mere ved hvert setpunkt, og det kræver også et større anlæg den koldeste nat. Hvorfor mærkeydelsen ikke svarer på det, står i gennemgangen af dimensionering.
2. Om huset frostsikres hele vinteren eller lukkes ned. Lukkes det ned, er frostforbruget nær nul, og så er hele denne side irrelevant for økonomien — men til gengæld er risikoen en anden.
3. Hvor mange uger huset bruges. Brugsvarmen lægges oven i frostvarmen. Men frostsikringen flytter faktisk mere end ugerne gør — se tilbagebetalingstid som funktion af brugsuger. Hvad huset ellers kan varmes med, står i gennemgangen af varmepumpe, elvarme og brændeovn.

Det tredje punkt er værd at forfølge, hvis du overvejer en varmepumpe: en længere sæson kan æde besparelsen helt, og det gennemregnede svar til Ingeniørens måling viser hvornår.

Og et forhold, der overrasker de fleste: hele anlægsprisen er din egen. Varmepumpepuljen udelukker sommerhuse, så der er intet tilskud at trække fra — kun håndværkerfradraget, som til gengæld gælder.

Beregneren spørger om alle tre og giver tallene for dit hus frem for for referencehuset. Den tager tre minutter og beder ikke om din e-mail.