Hvor stor varmepumpe til sommerhuset — og hvorfor "5 kW" ikke er 5 kW

Et anlæg, der sælges som "5 kW", leverer ikke 5 kW, når du har mest brug for det. Det er ikke en fejl og ikke reklame — det er en konsekvens af, hvordan tallet er defineret. Men det betyder, at mærkeydelsen ikke kan bruges til at afgøre, om anlægget kan holde dit hus varmt i januar.

Først: hvad kræver huset?

Dimensionering begynder i huset, ikke i produktkataloget. Referencehuset på 80 m² fra 1980 kræver 6,9 kW ved −12 grader udetemperatur.

Det tal falder ud af husets varmetab og den dimensionerende udetemperatur, og det er den eneste side af regnestykket, du selv kan ændre — ved at efterisolere. Beregneren giver tallet for dit hus ud fra areal og byggeår, og metoden står i Sådan regner vi.

Hvor stor varmepumpe til 50, 70 eller 100 m²?

Arealet alene afgør det ikke. Byggeåret hører med. Varmetabet pr. kvadratmeter afhænger af, hvordan huset er isoleret, så to huse på samme areal kan kræve forskellige anlæg. Tabellen viser begge akser, regnet med den samme model som beregneren:

Tallet i din række og kolonne er husets varmetab ved frost. Mærkeydelsen på kassen er målt ved mild udetemperatur, så den kan ikke afgøre, om et anlæg dækker det.

Bemærk, at effektbehovet ved frost er noget helt andet end det årlige varmebehov. Et hus kan have et beskedent årsforbrug og alligevel kræve mange kW den koldeste nat — og det er den nat, dimensioneringen skal holde til.

Så: hvad leverer anlægget ved frost?

Her er tre virkelige eksempler fra det samme producentkatalog¹. Alle tre er luft-til-luft-anlæg til bolig:

De to første er det almindelige mønster: ydelsen falder, når det bliver koldere, fordi der er mindre varme at hente i den kolde udeluft. Et anlæg på 5,3 kW er et anlæg på godt 4 kW, når det er −7 — og endnu mindre ved −12.

Den tredje række er den vigtige

Læg mærke til, at Panasonics VZ-serie yder mere ved −7 grader end sin nominelle ydelse. 3,6 kW nominel, 5,0 kW ved frost.

Det er ikke en trykfejl, og det afslører, hvad den nominelle ydelse egentlig er: et målepunkt, ikke et loft. Den måles ved en mild udetemperatur under standardiserede betingelser, så anlæg kan sammenlignes. En inverterstyret kompressor kan køre langt over det punkt, og en serie, der er bygget til at holde ydelsen i kulden, gør netop det.

Konsekvensen er kontraintuitiv men vigtig: du kan ikke afgøre, om et anlæg er stort nok, ved at se på mærkeydelsen — hverken opad eller nedad. Et "3,6 kW"-anlæg kan være det rigtige valg til et hus, der kræver 5 kW, og et "5 kW"-anlæg kan være for lille.

Det er også derfor, vi ikke afviser en model i vores database, fordi dens ydelse ved frost overstiger den nominelle. Den regel ser fysisk selvindlysende ud og ville smide netop de serier ud, der er bedst egnede til et sommerhus.

Hvad du skal slå op i stedet

Kun én ting: ydelsen ved den udetemperatur, der er dimensionerende for dig. For Danmark er −12 grader den normale antagelse.

Ligger huset tæt på vandet, kommer et materialekrav oveni, og det hører også i databladet — se kystnær placering, saltluft og korrosion.

Det tal står i producenternes ydelsestabeller, ikke på kassen og sjældent hos forhandleren. Det er derfor Sommerhuslisten findes: den samler netop de felter, der afgør, om en varmepumpe duer i et sommerhus, med kilde og dato på hvert tal.

Vi skal være ærlige om, hvor langt vi er nået: ydelsen ved −12 grader står endnu ikke registreret på nogen model i listen. Vi har ydelsen ved −7 grader på 23 modeller, og det er den, tabellen ovenfor bygger på. Feltet ved −12 er den næste del af berigelsen, og indtil det er på plads, kan listen ikke svare på spørgsmålet for dig — kun vise dig, hvad vi har. Et felt, vi ikke har verificeret, står som ikke oplyst frem for som et gæt.

Tre praktiske konsekvenser

1. Bed installatøren om ydelsestabellen, ikke om modelnavnet. En installatør, der ikke kan fremvise ydelsen ved −12 grader, dimensionerer på fornemmelse. Bed samtidig om lydniveauet: et større anlæg støjer mere, og sommerhusområder har skarpere støjgrænser end byzone.
2. Overdimensioner ikke "for at være sikker". Et anlæg, der er for stort til den milde del af sæsonen, kører kortere cykler med lavere effektivitet — og det er den milde del, der er flest timer af. Om en varmepumpe er det rigtige valg i det hele taget afhænger af, hvad huset varmes med i dag — elovne, brændeovn eller oliefyr.
3. Frostsikring stiller et andet krav end komfortvarme. Skal huset kun holdes på 8-10 grader, er effektbehovet mindre, men kravet til, hvor lavt anlægget kan sættes, er skarpere — og en del enheder kan ikke sættes under 16 grader, se hvilke varmepumper der har en ægte 8-graders-funktion. Hvad de grader koster, står i prisen på at holde huset frostfrit.

Og en sidste: dimensionering handler om den koldeste nat, økonomi om hele året. De to spørgsmål har forskellige svar, og det gennemregnede svar til Ingeniørens måling viser, hvor stor forskel brugsmønsteret gør på det andet.

Størrelsen er ét trin af flere. Hvad du ellers skal bede installatøren om, står i den komplette guide til varmepumpe i sommerhus.