Sparer varmepumper i sommerhuse strøm? Et gennemregnet svar til Ingeniøren

I 2011 offentliggjorde Ingeniøren en måling, der stadig citeres: i 42 danske sommerhuse med varmepumpe var der gennemsnitligt ingen elbesparelse at registrere¹. Undersøgelsen kom fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, og den er hverken sjusket eller misforstået.

Vi begynder derfor med at give den ret, for den har ret. Og derefter regner vi på, hvad den betyder for dit hus — for det er dér, overskriften og virkeligheden skilles.

Hvad målingen faktisk viste

Den viste ikke, at varmepumper er ineffektive. Den viste, at elforbruget ikke faldt — og artiklen siger selv hvorfor: rumtemperaturen var generelt højere end før varmepumpen flyttede ind², og der blev tændt for varmen i en større del af året.

Det er to forskellige udsagn, og hele sagen ligger i forskellen:

• "Varmepumpen sparer ikke strøm" — forkert. Den leverer samme varme for mindre el, og det er målt tusindvis af gange.
• "Elforbruget faldt ikke" — rigtigt. Fordi husene blev varmere og blev brugt længere ad året.

Fænomenet er velkendt og har et navn: en del af effektiviseringsgevinsten bliver taget ud som komfort frem for som besparelse. Når varmen bliver billigere pr. grad, køber folk flere grader. Det er ikke irrationelt — det er ofte hele grunden til at købe pumpen.

Hvorfor det rammer sommerhuse hårdere end helårshuse

Et sommerhus har en egenskab, et helårshus ikke har: det kan stå koldt.

Et hus, man bor i, holdes på 20-21 grader året rundt både før og efter. Der er en øvre grænse for, hvor meget komfort man kan tage ud. Et sommerhus kan gå fra at være helt slukket om vinteren til at være frostsikret ved 10 grader — eller til at være brugbart i påskeferien. Der er ingen naturlig øvre grænse, og mulighedsrummet er derfor meget større.

Det er præcis den bevægelse, målingen fangede. Husene skiftede ikke bare varmekilde; de skiftede brugsmønster samtidig.

Modellen: samme hus, fire brugsmønstre

Her er hvad vores model siger. Det er det samme hus og den samme varmepumpe i alle fire rækker — kun brugsmønsteret er forskelligt.

Læg mærke til den anden kolonne, for den er svaret. Profil A har 3.991 kWh varme at effektivisere i det hele taget, hvis huset lukkes ned; profil D har mange gange mere. En varmepumpe kan kun spare på den varme, huset faktisk bruger — og et hus, der ikke bruges, bruger ikke varme.

Hvornår Ingeniørens konklusion holder

Den holder i tre situationer, og de er ikke sjældne:

1. Når huset var lukket ned før og bliver frostsikret efter. Så går forbruget op, ikke ned, og det er den rigtige beslutning af helt andre grunde — frostskader og fugt. Men det er ikke en besparelse, og at kalde det en besparelse ville være uærligt. Hvad frostsikringen i sig selv koster ved forskellige setpunkter, står i prisen på at holde huset frostfrit ved 8, 10 og 12 grader.
2. Når sæsonen forlænges. Bruger du huset fra påske til efterårsferie efter at have brugt det i juli, er sammenligningen mellem to forskellige huse.
3. Når indetemperaturen sættes op. Fra 18 til 22 grader er omkring en fjerdedel mere varmebehov, og det spiser en stor del af gevinsten.

I alle tre tilfælde er Ingeniørens tal det, du skal forvente. Ikke fordi pumpen svigter, men fordi du har købt noget andet end en besparelse. Du har købt et hus, der er brugbart flere måneder om året. Det er en fornuftig ting at købe. Det er bare ikke det samme som at spare penge.

Hvornår den ikke holder

Den holder ikke, når brugsmønsteret er det samme før og efter. Det er den sammenligning, vores model laver, og den er den relevante, hvis du allerede frostsikrer huset i dag og allerede bruger det de uger, du plejer.

Har du elovne og holder huset på 10 grader hele vinteren, er der et reelt og stort forbrug at effektivisere — og så kommer besparelsen. Der er ikke noget mystisk i det: du køber den samme varme til en tredjedel af elforbruget.

Forskellen mellem de to situationer er ikke teknisk. Den er et spørgsmål om, hvad du sammenligner med.

Hvad der er ændret siden 2011

Målingen er femten år gammel, og det skal siges — men den skal ikke bruges til at afvise den, for den adfærdsmæssige pointe står ved magt. Tre ting har flyttet sig:

• Anlæggene er blevet bedre ved lav udetemperatur. En inverterstyret enhed fra i dag holder ydelsen længere ned i frostgraderne end et anlæg fra 2011 — nogle serier yder endda mere ved frost end deres mærkeydelse, hvilket gennemgangen af dimensionering viser med tal fra producenternes egne tabeller. Det gør frostsikring billigere, end den var.
• Afgiftsbilledet skifter i 2028. Den almindelige elafgift går fra 0,8 øre/kWh ekskl. moms til 72,7 øre/kWh ekskl. moms. Når strøm bliver dyrere, bliver en effektivisering mere værd — og komfortforbruget bliver også dyrere. Se hvad elvarmeafgiften betyder for et sommerhus.
• Vinterturismen er vokset. Januar 2026 var den travleste januar nogensinde målt på turistovernatninger i Danmark — om end feriehusenes egen andel faldt det år. Bruges flere huse om vinteren, ligger flere af dem i profil D, hvor regnestykket er klart positivt. Hvad udlejning gør ved det, står i gennemgangen af vinterudlejning, og hvordan tilbagebetalingstiden følger antallet af vinteruger står i tilbagebetalingstid som funktion af brugsuger.

Ingen af de tre punkter modsiger målingen. De flytter, hvor mange huse der ligger i hvilken række.

Så hvad skal du gøre

Stil dig selv ét spørgsmål, og det er ikke "sparer en varmepumpe strøm":

Har jeg tænkt mig at bruge huset som i dag, eller mere?

• Som i dag: så regner vores model din besparelse, og den er sandsynligvis reel. Ingeniørens tal gælder ikke dig.
• Mere: så bliver din regning større, uanset hvad. Varmepumpen gør de ekstra måneder billigere, end de ellers ville have været — men den gør ikke året billigere end sidste år. Det er værd at vide inden købet frem for at blive overrasket over den første januarregning.

Det er hele forskellen, og den kan regnes ud. Beregneren spørger om brugsuger sommer og vinter hver for sig og om frostsikringstemperaturen — netop de variabler, der afgør, hvilken af de fire rækker dit hus ligger i. Skal du derefter finde en model, der kan holde de lave temperaturer, ligger felterne i Sommerhuslisten.

Vi viser hvordan, vi regner, i Sådan regner vi — inklusive hvor modellen er usikker.