Varmepumpe, elvarme eller brændeovn ved lav belægning?

Der findes ikke ét svar på, hvad et sommerhus skal varmes med. Der findes et svar pr. brugsmønster, og de peger i forskellige retninger. Herunder står tallene for begge yderpunkter.

Ved lav belægning: behold det, du har

Et hus, der bruges nogle uger om sommeren og ellers står tomt, har så lidt varmeforbrug, at der ikke er nogen investering, der kan tjene sig hjem.

Alle tre rækker siger det samme: nej. Ikke fordi varmepumpen er dårlig, men fordi 29,3 år er længere end anlæggets levetid. Der er simpelthen ikke nok forbrug at effektivisere.

Det er det ærlige svar, og det er også det, der sjældent bliver givet. En varmepumpe er en god investering i rigtig mange danske sommerhuse — men ikke i det, der står lukket ned elleve måneder om året. Til det hus er det billigste valg de elovne, der allerede hænger på væggen.

Ved højere brug: klart ja, men ikke lige klart

Her vender billedet. Med elovne som udgangspunkt er tilbagebetalingstiden 1,7 år, og det er et af de klareste ja'er, man finder i dansk boligøkonomi.

Men læg mærke til brændeovnsrækken. Den har den længste tilbagebetalingstid i tabellen, og grunden er ikke, at brændeovnen er god — det er, at brænde er billigt. Der er mindre dyr energi at erstatte, så gevinsten pr. investeret krone er mindre.

Hvorfor brændeovnen ikke er svaret alligevel

Brændeovnen er billigst pr. leveret kWh i alle vores beregninger. Alligevel er den ikke løsningen for et sommerhus, og grunden er ikke økonomisk:

En brændeovn kan ikke holde et tomt hus frostfrit. Der skal være et menneske til at fylde den. Frostsikringen af et sommerhus er derfor elvarme, uanset hvad huset ellers varmes med — og det er præcis sådan, vores model regner det.

Det har en konsekvens, der er værd at forstå: brændeovnshuset og elovnshuset har det samme frostforbrug. Forskellen mellem dem ligger kun i de uger, hvor der er nogen hjemme. Jo mindre huset bruges, jo mindre betyder valget af varmekilde, og jo mere betyder frostsikringen — som er den samme i begge tilfælde. Hvad de grader koster, står i prisen på at holde huset frostfrit ved 8, 10 og 12 grader.

To ting mere, som tabellen ikke kan afgøre:

• Brændeovnen kræver arbejde. Brænde skal købes, stables, tørres og bæres ind. For nogle er det en del af at have sommerhus; for andre er det grunden til at lade være.
• Der kan være lokale begrænsninger. Nogle grundejerforeninger og kommuner har regler om brændeovne, og det er værd at tjekke, inden man regner på det.

Oliefyr: den enkle sag

Har huset oliefyr, er svaret ja med det samme, når huset bruges mere end nogle få uger. Olie er dyr pr. leveret kWh, fyret har et virkningsgradstab, og forskellen til en varmepumpe er stor.

Der er kun én situation, hvor det ikke gælder, og det er den samme som ovenfor: hvis huset næsten ikke bruges, kan ingen investering tjene sig hjem. Det gælder i særlig grad et kolonihavehus, som man som udgangspunkt ikke må overnatte i om vinteren — se kolonihavehus og fritidshus.

Sådan afgør du din egen sag

Rækkefølgen er den her, og den er ikke den, man forventer:

1. Hvor mange uger bruger du huset — og frostsikrer du? Det er den variabel, der afgør mest, og den afgør mere end valget af varmekilde. Se tilbagebetalingstid som funktion af brugsuger.
2. Hvad varmer du med i dag? Det bestemmer, hvor dyr den energi er, en varmepumpe skal erstatte.
3. Først derefter: hvilken model? Og der er Sommerhuslisten stedet, fordi det, der afgør egnetheden i et sommerhus, er laveste setpunkt og ydelse ved frost — ikke mærkeydelsen. Se hvorfor "5 kW" ikke er 5 kW.

Beregneren spørger om alle tre og giver tallene for dit hus. Den tager tre minutter og beder ikke om din e-mail.