Hvor mange kWh bruger et sommerhus med varmepumpe om året?

Spørger du, hvad en varmepumpe bruger om året, får du som regel en SCOP-værdi tilbage. Den er rigtig og ubrugelig: den siger, hvor effektivt anlægget omsætter strøm til varme, ikke hvor meget varme dit hus skal have. Og det er den anden halvdel, der afgør regningen.

Et sommerhus gør forskellen større end i en villa. Huset står tomt det meste af året, så det meste af varmen går ikke til at holde nogen varm — den går til at holde huset over frysepunktet i alle vinterens timer.

Hvor mange kWh bruger et sommerhus med varmepumpe?

Tallene er husets forbrug, ikke anlæggets. Alle tal her er husets samlede årsforbrug — frostsikring, brugsvarme og det, køleskab, standby og varmt brugsvand trækker. Altså den størrelse, der står på din årsopgørelse, ikke varmedelen renset ud. Det er også den, afgiften måles på.

Ved 8 grader er forskellen 1.528 kWh om året, og den vokser med setpunktet: ved 12 grader er den 3.312 kWh. Jo varmere du holder huset, jo mere er der at spare.

Setpunktet flytter forbruget mere end anlægget gør. Går du fra 8 til 12 grader, stiger forbruget med varmepumpe fra 2.619 kWh til 4.300 kWh — altså mere end det, du sparede ved at skifte fra elovne til varmepumpe ved 8 grader. To grader på termostaten er en større beslutning end valget mellem to modeller. Hvad de grader koster i kroner står for sig selv.

Hvad afgiften gør ved regnestykket

Tærsklen for elvarmesatsen ligger ved 4.000 kWh/år¹, og tabellen ovenfor krydser den: med elovne ved 8 grader ligger huset over, med varmepumpe ligger det under. Det har en konsekvens, som er stor nok til at fortjene sin egen side, og den står i elvarmeafgiften, 4.000 kWh-tærsklen og hvorfor 2028 er datoen.

Kort: elvarmesatsen gælder kun forbruget over tærsklen, så jo tættere du ligger på den, jo mindre er en elvarmeregistrering værd — og en varmepumpe, der sænker forbruget, sænker også registreringens værdi. Hvor meget, afhænger af setpunktet, og beregneren regner afgiftsleddet med i begge scenarier frem for at lade det stå udenfor.

Hvad tallene ikke kan sige om dit hus

Tabellen er ét hus — referencehuset, med dets areal, isolering og placering. Tre ting flytter dit eget tal, og de flytter det meget:

Brugsugerne. De trækker i to retninger på én gang, og det er derfor, tallet er svært at gætte: flere uger giver mere brugsvarme, men mindre frostvarme, fordi et hus, der er i brug, ikke samtidig skal holdes på 8 grader. Referencehuset i vinterudlejning bruger under halvdelen så meget på frostsikring som det samme hus i sommerbrug med frostsikring hele vinteren. Hvor mange uger, der skal til, afgør hele regnestykket.

Varmetabet. Et uisoleret bjælkehus fra 1968 og et nyt lavenergihus af samme størrelse ligger ikke i nærheden af hinanden. Det er husets tal, ikke anlæggets.

Om anlægget faktisk kan holde setpunktet. Et forbrug beregnet ved 8 grader forudsætter, at varmepumpen kan stå på 8 grader — og det kan de færreste. Hvad en ægte 8-graders-funktion kræver er et andet spørgsmål end forbruget, men det kommer først.

Vil du have tallet for dit eget hus frem for referencehusets, så regn på det i beregneren. Den spørger om de tre ting ovenfor, og den siger også nej, når svaret er nej.