Elvarmeafgiften, 4.000 kWh-tærsklen og hvorfor 2028 er den vigtige dato

Der er én dato at holde øje med, og det er 1. januar 2028. Indtil da er elvarmeregistrering af et sommerhus værd nul kroner. Bagefter er den værd 71,9 øre/kWh for hver kWh over tærsklen¹ — hvis tre betingelser er opfyldt. For en stor del af de danske sommerhuse er de ikke, og det er værd at vide, inden man går i gang med papirarbejdet.

Hvorfor registreringen ikke er værd noget i 2026

Elafgiften har to satser: en almindelig og en nedsat elvarmesats. Normalt er der langt imellem dem, og det er hele grunden til, at elvarmeregistrering findes.

Lige nu er der ikke. Den almindelige elafgift er midlertidigt sat ned til 0,8 øre/kWh ekskl. moms, og elvarmesatsen er 0,8 øre/kWh ekskl. moms. Det er det samme tal. To satser, der fra 2028 ligger en faktor 90,9 fra hinanden, er faldet sammen — og i den situation kan registreringen ikke spare dig en krone, fordi der ikke er nogen forskel at høste.

Det er derfor, rådet "få huset registreret som elopvarmet" er rigtigt og ubrugeligt på samme tid, hvis det gives i 2026 uden en dato på.

Hvad der sker 1. januar 2028

Nedsættelsen er midlertidig. Fra 2028 vender den almindelige elafgift tilbage til 72,7 øre/kWh ekskl. moms, mens elvarmesatsen bliver stående på 0,8 øre/kWh ekskl. moms.

Fra den dag er forskellen mellem de to satser 71,9 øre/kWh før moms. Det er den forskel, en registrering er værd — og kun på den del af forbruget, der ligger over tærsklen.

De 4.000 kWh er en tærskel, ikke en grænse

Det forveksles ofte, og forskellen er afgørende for et sommerhus. Elvarmesatsen gælder ikke hele forbruget, når man kommer over 4.000 kWh/år. Den gælder kun den del, der ligger over¹. De første 4.000 kWh afregnes til almindelig sats, uanset hvad.

For en helårsbolig er det en detalje: et elopvarmet hus bruger mange gange tærsklen, så næsten alt forbruget ligger over. For et sommerhus er det ofte hele sagen. Et hus, der bruges nogle uger om året og ellers holdes frostfrit, kan ligge under tærsklen¹ i årevis — og så er registreringen uden virkning, selv når den er på plads, og selv efter 2028.

Hvor dit hus lander, afhænger mest af frostsikringen, fordi den løber hele vinteren. Og tærsklen ligger ubehageligt tæt på: for referencehuset kræver frostsikring ved 10 grader 3.991 kWh varme om året — med elovne altså næsten præcis de 4.000 kWh, tærsklen går ved, og lige under den. Ved 12 grader er det 5.874 kWh og dermed over. Sætter du en varmepumpe op, falder elforbruget til omkring en tredjedel, og så er du under tærsklen igen.

Det er værd at læse to gange: en varmepumpe kan flytte dig fra den side af tærsklen, hvor elvarmesatsen gælder, til den side, hvor den ikke gør. De underliggende tal står i prisen på at holde huset frostfrit ved 8, 10 og 12 grader.

Det er den skæve del: tærsklen er skrevet til boliger, man bor i, og den rammer derfor sommerhuse omvendt. Jo mindre du bruger huset, jo mindre er registreringen værd — men jo mindre bruger du også. Hvor dit hus ligger, kan du regne ud i beregneren, som spørger om brugsuger og frostsikring og viser forbruget både før og efter en varmepumpe.

De tre betingelser

Alle tre skal være opfyldt samtidig.

1. Huset skal stå i BBR som elopvarmet. Bestemmelsen nævner udtrykkeligt elopvarmet sommerhus². Det er ikke nok, at huset er elopvarmet — det skal være registreret som det. Hvordan du retter det, står i sådan får du BBR-registreringen på plads.
2. Elvarmen skal være husets hovedvarmekilde. En elradiator som supplement til en brændeovn er ikke nok.
3. Strømmen skal leveres til et aftagenummer, der kun vedrører din bolig³.

Den tredje er den, der oftest falder, og den er den mindst kendte.

Fælles målere i en grundejerforening: nej

Ligger flere sommerhuse bag en fælles hovedmåler, er betingelsen om eget aftagenummer ikke opfyldt, og husene kan ikke få elvarmesatsen. Skatterådet har afgjort netop det spørgsmål: fordi der ikke var et fælles varmeproducerende anlæg, og fordi ingen af husene fik strømmen leveret via deres eget aftagenummer, var betingelsen ikke opfyldt⁴.

Undtagelsen i afgørelsen er værd at bemærke, fordi den peger på den ene vej igennem: et fælles varmeproducerende anlæg kan opfylde kravet, hvor ren fælles eldistribution ikke kan. Et fælles kabelskab er ikke et varmeanlæg.

Hvad det betyder for beslutningen

Rækkefølgen er den omvendte af den, man forventer. Registreringen er ikke det første skridt — den er det sidste, og den er kun værd at tage, hvis huset faktisk kommer over tærsklen.

• Bruger huset under tærsklen¹ om året: registreringen ændrer ingenting. Det er ikke et argument mod en varmepumpe; det er et argument mod at bruge tid på BBR-papirer først.
• Bruger huset mere, og har det eget aftagenummer: så er registreringen værd 71,9 øre/kWh over tærsklen fra 2028, og den bør være på plads inden årsskiftet 2027/28.
• Ligger huset bag en fælles måler: så er svaret nej, indtil måleren er det ikke længere.

Selve registreringen koster ingenting at søge. Installationen gør, og dér er der til gengæld et fradrag at hente — se håndværkerfradraget til sommerhus, som modsat tilskudsordningerne faktisk gælder fritidsboliger.

En varmepumpe flytter i øvrigt regnestykket i begge retninger på én gang: den sænker det samlede forbrug, hvilket kan bringe huset under tærsklen — og den gør elvarmen til hovedvarmekilde, hvilket er betingelse nummer to. Det er præcis den slags modsatrettede virkning, der er svær at regne i hovedet, og som beregneren tager med, når den viser din regning før og efter.

Og et forbehold, der er værd at kende, inden du regner på besparelsen: forbruget falder kun, hvis du bruger huset som hidtil. Bruger du det flere måneder om året, fordi det nu er billigere at varme op, stiger regningen — se det gennemregnede svar til Ingeniørens måling, som viser hvornår den slags gør en besparelse til ingenting.