Tilbagebetalingstid som funktion af, hvor mange uger huset bruges
Vise hvilken variabel der faktisk afgør økonomien i en varmepumpe, så læseren regner på sit eget brugsmønster frem for at læse et gennemsnit — og opdager, at frostsikringen betyder mere end ugerne.
Sidst gennemgået · ses efter hver 92. dag
Ingen anden varmepumpeberegner spørger, hvor mange uger du bruger huset. Det er den vigtigste variabel i regnestykket for et sommerhus, og her er hvad den gør.
Men den er ikke den vigtigste. Det viser sig, at et enkelt ja/nej-spørgsmål flytter mere.
Tallene
| Vinteruger | Frostsikret | Ikke frostsikret |
|---|---|---|
| 0 | 3,7 år | 44,1 år |
| 4 | 3,0 år | 3,0 år |
| 8 | 2,5 år | 2,5 år |
| 12 | 2,2 år | 2,2 år |
| 16 | 1,9 år | 1,9 år |
| 20 | 1,7 år | 1,7 år |
De to kolonner falder sammen længere ned, og det er ikke en fejl i tabellen: et hus uden frostsikring varmes stadig op i de måneder, hvor det bruges. Er der først vinterbrug, er der et forbrug at effektivisere, og de to scenarier nærmer sig hinanden. Forskellen findes kun i det hus, der står helt koldt hele vinteren.
Læs den øverste række igen
Nul vinteruger. Huset bruges otte uger om sommeren og ikke en dag mere. Alligevel er svaret et klart ja, hvis huset frostsikres — og et klart nej, hvis det ikke gør.
Det er det samme hus, det samme anlæg og det samme antal brugsuger. Forskellen er udelukkende, om der er varme på i de måneder, hvor ingen er der.
Grunden er, at frostsikring er et forbrug uden en beboer. Det løber i hver af vinterens timer, og et forbrug, der løber konstant, bliver stort — også når det er lille pr. time. Er der først et stort forbrug, er der noget at effektivisere, og så kommer besparelsen.
Hvad ugerne så gør
De hjælper, men mindre dramatisk. Fra nul til tyve vinteruger falder tilbagebetalingstiden med omkring det halve. Det er en reel forbedring, men den er gradvis — modsat frostsikringen, som vender konklusionen.
Det er også derfor, "hvor mange uger bruger du huset" er det rigtige spørgsmål at stille en sommerhusejer, men ikke det eneste. Kombinationen er det, der tæller, og det spænder fra under to til næsten tredive år på det samme hus.
Udlejer du huset om vinteren, er du i den ende af skalaen, hvor svaret er klarest — og hvor regningen samtidig er størst. Se hvad vinterudlejning gør ved regnestykket.
Hvorfor kurven flader ud
Læg mærke til, at gevinsten pr. ekstra uge bliver mindre, jo flere uger der er. Det har to grunde:
- Frostvarmen erstattes af brugsvarme. Bruger du huset i en uge i januar, bliver den uges frostsikring til opvarmning til 20 grader i stedet. Der lægges altså ikke en hel uges forbrug oven i — noget af det var der allerede.
- De første uger er de koldeste. Vinterbrug lægger sig, hvor varmebehovet pr. dag er højest, så de første uger tæller mest.
Det er den slags, der er svær at regne i hovedet, og som er grunden til, at modellen regner måned for måned frem for at gange en årsgennemsnit.
Hvad du skal tage med
Frostsikrer du huset om vinteren, er en varmepumpe sandsynligvis en god investering — uanset hvor lidt du ellers bruger huset. Det er det mest overraskende resultat i hele modellen, og det modsiger den intuition, at et hus, man næsten ikke bruger, ikke kan bære en investering.
Lukker du huset helt ned om vinteren, er svaret formentlig nej. Og så er spørgsmålet i stedet, om du burde frostsikre — hvilket er en beslutning om risiko og fugt frem for om økonomi. Hvad de grader koster, står i prisen på at holde huset frostfrit ved 8, 10 og 12 grader, og hvad du i øvrigt kan varme med, står i gennemgangen af varmepumpe, elvarme og brændeovn.
Et forbehold, der gælder hele siden: tabellen forudsætter, at du bliver ved med at bruge huset som i dag. Bruger du det mere, fordi det nu er billigere at varme op, stiger regningen — og det er præcis den fælde, Ingeniørens måling af 42 sommerhuse fangede.
Beregneren spørger om sommeruger og vinteruger hver for sig, om frostsikring og om setpunkt, og giver tallet for dit hus frem for for referencehuset.