Kolonihavehus og fritidshus — gælder det samme?

De to ord bruges i daglig tale om det samme: et lille hus, man ikke bor i. Juridisk og praktisk er de forskellige, og forskellene rammer netop de spørgsmål, en varmepumpe rejser.

Forskel 1: vinterbrug

Det er den vigtigste, og den ændrer hele regnestykket.

For et kolonihavehus gælder, at "i vinterperioden må man som udgangspunkt ikke overnatte i sit kolonihavehus"¹. Kommunerne kan fastsætte lokale regler, der tillader ophold i weekender og ferier i nogle områder, mens andre kolonihaveområder forbyder overnatning i vinterperioden helt.

Og mere grundlæggende: "Kolonihavehuset må ikke anvendes til helårsbeboelse, og ejeren af huset skal have sin faste bopæl andet sted"².

Et sommerhus har ikke den begrænsning på samme måde. Det må bruges om vinteren, og det er præcis vinterbruget, der afgør, om en varmepumpe kan bære sig — se tilbagebetalingstid som funktion af brugsuger.

Konsekvensen for et kolonihavehus er, at brugsvarmen om vinteren er nær nul. Der er kun frostsikring at effektivisere, og et lille hus har et lille frostforbrug. Det trækker mod samme konklusion som for et sommerhus, der lukkes ned: tilbagebetalingstiden bliver lang. Se gennemgangen af varmepumpe, elvarme og brændeovn ved lav belægning.

Forskel 2: BBR-koden

De to hustyper har forskellige anvendelseskoder i BBR. Et sommerhus står typisk som anvendelseskode 510; et kolonihavehus har sin egen kode.

Det lyder som bogholderi, men det er det ikke, for BBR-koden er det, både afgiftsreglerne og tilskudsordningerne slår op i. To huse, der ser ens ud, kan have forskellige svar udelukkende på grund af koden. Og det er din pligt som ejer at holde registreringen korrekt — se sådan får du BBR-registreringen på plads.

Forskel 3: elvarmeregistrering

Elvarmesatsen — den nedsatte elafgift på forbrug over 4.000 kWh — forudsætter, at boligenheden står i BBR som elopvarmet ferielejlighed til eget brug, elopvarmet sommerhus eller elopvarmet helårsbolig, og at strømmen leveres til et aftagenummer, der kun vedrører boligenheden.

For et sommerhus er det en fremkommelig vej, og den er beskrevet i gennemgangen af elvarmeafgiften og 2028.

For et kolonihavehus er der to forhindringer. Bestemmelsens opregning nævner ikke kolonihavehuse, og mange kolonihaveområder har fælles elforsyning frem for et aftagenummer pr. hus — hvilket i sig selv er nok til at betingelsen falder.

Vi skal være ærlige om grænsen: vi har ikke fundet en kilde, der udtrykkeligt tager stilling til kolonihavehuse i elafgiftslovens opregning. Konklusionen ovenfor hviler på, at de ikke er nævnt, og det er en fortolkning frem for en ordlyd. Er det din situation og et større beløb, er det et spørgsmål til Skattestyrelsen eller en rådgiver — ikke til en hjemmeside.

Hvad der er det samme

For at være retfærdig: en del gælder ens for begge.

• Fysikken. Et lille, let isoleret hus har et stort varmetab pr. kvadratmeter, og frostsikring koster det, den koster, uanset hvad huset kaldes. Se prisen på at holde huset frostfrit.
• Fugtproblemet. Et uopvarmet hus, der ikke ventileres, får fugtproblemer uanset kode. Se hvad varmepumpen løser og ikke løser.
• Støjreglerne over for naboen. Kolonihaver ligger typisk tættere end sommerhusgrunde, hvilket gør placeringen af udedelen sværere, ikke lettere. Se støjgrænser og deklarationer.
• Håndværkerfradraget forudsætter, at du er ejendomsværdiskattepligtig af fritidsboligen. Om det er opfyldt for din kolonihave, afhænger af ejerforholdet — mange kolonihaver er lejet jord med ejet hus. Se håndværkerfradrag til sommerhus.

Kort svar

Nej, det gælder ikke det samme — og forskellen går især på vinterbruget, som er den variabel, der afgør økonomien i en varmepumpe.

Har du et kolonihavehus, du ikke må overnatte i om vinteren, er spørgsmålet sandsynligvis ikke "kan en varmepumpe spare mig penge" men "hvordan holder jeg huset frostfrit og tørt billigst". Det er et andet spørgsmål, og beregneren kan stadig svare på det: sæt vinterugerne til nul og frostsikring til ja.

Kolonihaveloven regulerer i øvrigt selve områdernes bestand: den sikrer, at "den langt overvejende del af kolonihaveområderne forbliver varige kolonihaver"³. Den handler ikke om opvarmning, men den er grunden til, at et kolonihaveområde ikke uden videre bliver et sommerhusområde — og dermed at forskellene ovenfor ikke forsvinder af sig selv.